Om at arbejde på Skovsgård Hotel
I dag, 22 år efter sin start, er Skovsgård Hotel vokset til en socialøkonomisk virksomhed med cirka 16 medarbejdere, der er ansat på særlige vilkår, og med forskellige timenormeringer. Der er ansat 6 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde til at stå for oplæring og opbakning – igen med varierende timenormeringer.
I 2009 kom omkring halvdelen af hotellets indtjening fra den primære hoteldrift, mens den anden halvdel kom fra de ydelser som hotellet sælger til kommunen i form af beskyttet dagsbeskæftigelse.
Skovsgård Hotel lægger i dag hus til mange forskellige aktiviteter:
- Hverdagsspisning i hotellets restaurant
- Mad ud af huset
- Selskaber
- Overnatning
- Koncerter
- Debataftner, modeshow, vinsmagning mv.
- Kurser
- Lokale foreninger bruger lokalerne til møder og arrangementer
- IT-værksted
- Kunstforening
Du kan besøge Skovsgård Hotels hjemmeside her: www.skovsgaardhotel.dk