• Poststrædet 2
  • Frisen
  • Poststrædet 2
  • Poststrædet 2
  • Poststrædet 2
  • Poststrædet 2
  • familiedagen

For studerende


Bofælleskabet Poststrædet 2 har været praktiksted for pædagogstuderende i de senere år efterhånden. Som studerende kommer du til at blive en del af medarbejdergruppen og du skal ligesom de øvrige medarbejdere arbejde ud fra det pædagogiske værdigrundlag som kendetegner Bofællesskabet Poststrædet 2. Du kan læse mere om vores pædagogiske værdigrundlag her.

Som studerende vil du få erfaring med et bo- og fritidstilbud, hvor det daglige arbejde på Skovsgård Hotel eller Råd & Dåd er et af de helt centrale omdrejningspunkter i forhold til den pædagogiske dagligdag i Poststrædet 2. Ligeledes vil du få praktisk erfaring med bofællesskabets tætte relation til det omgivende lokalsamfund. Du kan læse mere emnet her.

Det tætte samarbejde med Skovsgård Hotel og Råd & Dåd afspejler sig også i praktikforløbet, da man som studerende tilbringer de første fire uger af praktikforløbet hos de to samarbejdspartnere.
Et særligt kendetegn i forhold til Bofællesskabet Poststrædet 2 og ovenstående opgaver er den tætte relation til det omgivende lokalsamfund.

Som studerende i Bofællesskabet Poststrædet 2 har du en dobbeltrolle: som studerende og som medarbejder med pædagogisk ansvar. Du kommer til at være en del af et praktisk læringsmiljø og hos Bofællesskabet Poststrædet 2 betyder det blandt andet:

• studerende deltager i ugentlige personalemøder
• studerende deltager i ugentlige møder med bofællesskabets praktikvejleder
• studerende kan hente støtte hos kollegaer eksempelvis i form af faglig sparring
• studerende har tid til at “bearbejde” undren og refleksioner
• studerende får vejledning to timer om ugen (torsdage kl. 10-12)
• studerende har en fast kontaktperson


Bofællesskabet Poststrædet 2 har normalt kun een studerende ad gangen. Vi sætter stor pris på den viden og “friske øjne” som den studerende bidrager med gennem praktikopholdet.

Bofællesskabet dækker blandt andet følgende områder inden for pædagoguddannelsens kompetencemål:

• udviklende, forebyggende, rådgivende og støttende pædagogiske opgaver 
• kulturelle og aktiverende opgaver 
• fysisk udviklende aktiviteter 
• sundhedsfremmende og forebyggende indsats 
• omsorgsrelaterede opgaver 
• koordinations-, dokumentations- og evalueringsopgaver

Praktikvejleder Jannie Johansen, tlf. 40818261, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Ansvarlig for praktikmappe, praktikvejledning, godkendelse af uddannelsesmål og evaluering af praktikken

Uddannelsesansvarlig Tina Riisager, tlf. 22203523, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Ansvarlig for kontakt til uddannelsesinstitution, koordinering i forhold til uddannelsesinstitutionen samt kontraktudarbejdelse

Se praktikstedsbeskrivelse